For børn før skolestart sammen med en voksen
Havspirerne er vores familiespejd, hvor børn og voksne oplever naturen sammen. Vi tænder bål, laver mad over ild, går på opdagelse i skoven og ved stranden, møder spændende figurer som Skovtrolden Bente og Kong Neptun og lærer naturen at kende gennem leg og fantasi.
Hos Havspirerne er der plads til nysgerrighed, mudrede gummistøvler og gode oplevelser. Fokus er ikke på at være hurtigst eller bedst – men på at være sammen som familie og skabe minder, der varer ved.